Folketinget vedtog i 2007 ”Lov om røgfrie miljøer”. Lovens formål er at udbrede røgfrie miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter i forbindelses med rygning. En god og fornuftig lov, som vi også her på skolen er omfattet af og bakker op om. Derfor vil vi også gerne støtte og hjælpe ansatte, såvel som de få rygende elever, vi har her på skolen, til at mindske forbruget eller helt at stoppe. Samtidig lægger vi stor vægt på, at ingen ikke rygere må generes af røg. Nr. Nissum Efterskole er altid 100 % røgfri indendørs, hvilket gælder for både elever, lærere og gæster på skolen.
Skolens elever:
- må kun ryge, hvis skolen inden skoleårets start modtager en skr. rygetilladelse fra elevens forældre.
- må kun ryge på det anviste rygeområde (udendørs).
- må ikke opholde sig i rygeområdet, hvis de ikke har rygetilladelse.
- er, hvis de er rygere, forpligtiget til at deltage i røgafvænning og andre forebyggende foranstaltninger, som skolen arrangerer.
Hvis reglerne overtrædes, kontaktes elevens forældre. Ved grove eller gentagne overtrædelser, vil elevens fortsatte skoleforløb på Nr. Nissum Efterskole blive taget op til overvejelse.
Skolens ansatte:
- må kun ryge på det anviste, udendørs rygeområde, hvor eleverne ikke færdes. Det er ikke tilladt, at ryge andre steder på skolens grund.
Skolens gæster:
- må kun ryge udendørs på det område, der bliver anvist ved særlige arrangementer.
Mere om rygning:
Undersøgelser viser, at mere end halvdelen af dem, der siden bliver rygere, er begyndt at ryge regelmæssigt i løbet af skoletiden, og kun ganske få procent begynder at ryge efter de er fyldt 18 år.
Siden 1. juli 2004 har det ifølge lov været forbudt at sælge tobaksvarer til personer under 16 år.
Læs mere om rygning på
www.liv.dk, som er en aktivitet under forebyggelsesprojektet Unge & Rygning, Kræftens Bekæmpelse.