|
|
Kostpolitik på Nr. Nissum efterskole Sund mad som basis for en sund krop er udgangspunktet for kostpolitikken på Nr.Nissum efterskole. Vi er bevidste om, at netop kosten i samspil med den daglige motion er den livsstil, der danner grundlaget for sunde og raske elever og medarbejdere. De overordnede mål med kostpolitikken er: • At skabe og understøtte sunde kostvaner hos elever og medarbejdere • At fremme elever, og medarbejderes præstationer gennem bedre energi og koncentration • At kunne forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt.
Som omdrejningspunkt i planlægningen af skolens måltider er det for os ikke alene energi indtaget, der er afgørende for de daglige måltider. Vigtigt er også valget og kvaliteten af de råvarer, der bliver indkøbt. Den måde maden tilberedes på, den måde den serveres på og den stemning, der skabes om de enkelte måltider både til hverdag, til skolens fester og til andre arrangementer. Køkkenet køber danske råvarer i det omfang kvaliteten er bedst.
Efterskolens elever og medarbejdere kommer til skolen med individuelle kostvaner. For at imødekomme denne forskellighed er det derfor også vigtigt for os at tilbyde 6 måltider om dagen, for at dække energibehovet for enhver, hvad enten appetitten er stor eller lille. Køkkenet er bemandet med faglært personale, der brænder for at skabe den bedste kvalitet, og personalet kan fuldt ud leve op til det store ansvar det er at servere ernæringsrigtig, veltillavet, velsmagende og indbydende kost til skolens elever og medarbejdere. De er bevidste om, at hvert måltid skal være en oplevelse, og der er sat fokus på kreativitet og god kvalitet i det daglige arbejde.
|
|
Kostpolitikken tager udgangspunkt i de otte kostråd, som er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. De otte kostråd er: 1. Spis frugt og grønt – 600 gram om dagen 2. Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen 3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag 4. Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager 5. Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød 6. Spis varieret 7. Sluk tørsten i vand 8. Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen
|
|
Hvordan lever vi op til de 8 kostråd i det daglige tilbud på efterskolen.
• Maden skal være frisk- og veltillavet, ernæringsrigtig og varieret. Maden skal fortrinsvis bestå af friske kvalitetsråvarer, afpasset den aktuelle årstid. .
• Brød Vi bager selv alt brød. Vores hjemmebagte brød er meget populært, og vi opfordrer til at spise meget af det gode grove brød. Vi er bevidste om, at vores brød er groft og har et højt fiberindhold og dermed giver en god mæthed. Der serveres brød til alle måltider.
o Frugt og grønt: Der serveres frugt og /eller grøntsager til alle måltider Der er altid mulighed for, at tage frisk frugt og gulerødder i spisesalen. Dog undtaget fra kl 11.30-13.30.
o Mælkeprodukter:
Vi tilbyder A38 1,5% til morgenmad og minimælk, da vi anbefaler animalske produkter med et lavt fedtindhold.
o kød og fisk: Vi serverer fortrinsvis kød med et fedtindhold på under 12 %. Fisk serveres mindst 1 gang pr uge enten som pålæg eller til den varme ret. Fisken til den varme ret, købes frisk på havnen i Lemvig, hos fiskehandleren.
o Fedtstoffer: Fedtstoffer anvendes mindst muligt. Der anvendes i højere grad flydende planteolie i stedet for faste fedtstoffer.
• Drikkevarer: Der tilbydes mælk til morgen, formiddags og aftenservering. Til alle måltider tilbydes koldt vand. Kaffe og the serveres til morgenmad, formiddagsmad, eftermiddagskaffe og forfriskning om aftenen. Vi anbefaler, at man drikker vand frem for saftevand, juice, sodavand og andre læskedrikke.
Der lægges vægt på at fremme elevernes indtag af frugt og grønt og vi anbefaler, at man minimerer indtag af sodavand og slik mellem måltiderne.
|
|
7.20: morgenmad Cornflakes, havregryn, musli, havrefras, rosiner, mandler, nødder, frisk frugt, gulerødder, rugbrød og hjemmebagt franskbrød, knækbrød, havregrød, øllebrød, blødkogt æg, A 38, minimælk, vand, kaffe og the. 9.35: Forfriskning Frisk frugt. Kold vand, minimælk, kaffe og te. Boller, rugbrød, leverpostej, agurk og rester af skivet pålæg. 12.05: Middagsmad En varm ret, hjemmebagt brød, koldt vand. Salatbar indeholdende: 1 speciel salat f.eks broccolisalat og 5 slags frisk eller kogte grønsager
14.30: Forfriskning Varierende brødtyper – franskbrød, boller, Kanelsnegle o.lign, saftevand koldt vand, kaffe og te. 17.15-18.00: Aftensmad Salatbuffet/diverse 1 blandet salat Rugbrød og franskbrød, pålæg, lune retter, fiskepålæg, ost, minimælk, vand, kaffe og the. 21.00: Aftenforfriskning Hjemmebagt brød, smør og marmelade. Kold vand, kaffe og te.
|
|
Der er mulighed for at aftale diætkost med køkkenet. I din tilmelding til skolen kan du sige hvis du har behov for diætkost.
|
|
De elever der har fødselsdag i den pågældende måned, kan blive enige om en menu, hvor vi ser lidt bort fra sundheden. Tilbuddet gælder hovedret og dessert.
|
|
Som ansvarlig for den daglige kost til efterskolens elever er det køkkenets mål hele tiden at være opdateret med den nyeste viden indenfor kost og ernæring til unge. Som medarbejder i køkkenet er man en del af en løbende udvikling. Dels ved at deltage i kurser/ seminarer og dels ved at afprøve nye metodikker og retter i det daglige. I øjeblikket har vi rettet vores blik i mod langtidshævning, hvor vi vil langtidshæve meget af vores brød, dels for at forbedre smagen, men også for at fremme optagelsen af brødets næring. Ved langtidshævning nedbrydes nogle af brødets næringsstoffer, og de bliver lettere for kroppen at optage. Vi vil også have fokus på morgenmaden. Vi mener det er vigtigt med god tid til morgenmaden, da hovedparten af energi-indtaget skal ligge der.
De sunde ting skal være let tilgængelige dvs. frugten skal være findelt. Der skal være god tid så man har tid til at vælge morgenmaden med omhu.
|
|
• Kød og fisk: Vi serverer fortrinsvis kød med et fedtindhold på under 12 %. Fisk serveres mindst 1 gang pr uge enten som pålæg eller til den varme ret. Fisken til den varme ret, købes frisk på havnen i Lemvig, hos fiskehandleren.
• Fedtstoffer: Fedtstoffer anvendes mindst muligt. Der anvendes i højere grad flydende planteolie i stedet for faste fedtstoffer.
• Drikkevarer: Der tilbydes mælk til morgen, formiddags og aftenservering. Til alle måltider tilbydes koldt vand. Kaffe og the serveres til morgenmad, formiddagsmad, eftermiddagskaffe og forfriskning om aftenen. Vi anbefaler, at man drikker vand frem for saftevand, juice, sodavand og andre læskedrikke.
Der lægges vægt på at fremme elevernes indtag af frugt og grønt og vi anbefaler, at man minimerer indtag af sodavand og slik mellem måltiderne.
|
|
|